Er begrebet “digital dannelse” relevant?

Til dagens undervisning har vi arbejdet med begrebet "digital dannelse". Begrebet blev introduceret af Kirsten Drotner i 90’erne. Men er begrebet stadig relevant i dag? Man er ikke i tvivl om, at det digitale fylder mere og mere i vores liv og nok fylder mere end da begrebet kom til Danmark. Men essensen af spørgsmålet er mere, om det digitale er blevet en så grundlæggende betingelse for os, at det naturligt bliver inddraget under begrebet “dannelse” eller om det stadig har brug for sit eget label. På læreruddannelsen når vi i undervisningen har brugt begrebet, har det digitale ikke altid været nævnt, og dette kunne tale for, at netop faget “teknologiforståelse” og altså også begrebet “digital dannelse” er vigtigt.

Med UNESCO’s begreb MIL kan vi få øje på, at mennesket i dag har brug for nogle andre evner end førhen. begrebet betegner nemlig alle de evner, man har brug for for at kunne leve og selv præge et liv, hvor det digitale væves ind i hverdagen. Det er en videreudvikling af literacy-begrebet, som er at kunne skabe mening gennem tegn til også at kunne rumme evnen til at kunne kommunikere gennem digitale medieteknologier.  Fx er det vigtigt i dag at kunne “læse” en hjemmeside eller en app. MIL sætter på en måde lighedstegn mellem det at kunne læse og det at kunne kommunikere digitalt. Hvorfor dette også er blevet en af skolens helt centrale opgaver.