Ved denne undervisningsgang har vi arbejdet med computationel tækning, og hvad er nu det for noget? Vi er lærerstuderende med hovedfag i dansk. Vi elsker sjove ord, grammatik og spændende tekster. Vi kan på første år dog ikke blot nørde vores store interesse for danskfaget, men vi skal også igennem faget teknologiforståelse, hvor vi i denne uge blev introduceret for emnet computationel tænkning. Indenfor dette emne indgår begreber som modellering, algoritmer, datasæt, fejlsøgning og programmering. Dette gav sved på panden for humanister som os. Men hvorfor skal lærerstuderende lære om computationel tænkning? Og hvad har det af relevans for lærere? Er det at drive skole nu også at lære eleverne at kunne kode? Vi fandt dog ud af, at vi ikke behøver at kunne kode med Python og Java for at arbejde med computationel tænkning, men at man kan komme frem til mange etiske diskussioner gennem arbejdet  med denne tænkning. Begrebet defineres helt enkelt af Lars Christian Clausen på EMU, som d...

Til dagens undervisning havde vi om den digitale mobning. Spørgsmålene “Hvad kendetegner særligt digitalt mobning? Hvordan hænger sociale og digitale fællesskaber sammen og hvordan relaterer de to sig til digital mobning? Hvordan kan man som lærer prøve at skabe fællesskaber, hvor der ikke sker digital mobning?” var fokuspunktet. Digital mobning er en af de mest udbredte former for mobning i nutiden. Flere og flere unge vokser op og har enten været udsat, bidraget til, eller kender nogen der har været ude for mobning over sociale platforme. I samfundet idag er sociale medier en stor del af hverdagen og vi ser tusinder af opslag fra de folk vi følger eller associere os med. Dog så har folk en tendens til at skulle udstille og gøre grin med dem som måske ikke ser ud eller følger “normen”, dette kaldes digital mobning hvilket er en af de store grunde til mange unge laver selvskade, begår selvmord samt meget andet. Dette er en let beskrivelse af det, for der findes mange former for digital...

  Video: Denne video viser, hvordan kommunikation er meget vigtigt at have fokus på  Til denne undervisningsgang har vi arbejdet med hvordan børn lærer og leger med medier.  Ifølge Johansen (2014) bruges medier til en lang række processer både i forhold til identitetsdannelse, relationer, læring og leg. Medier er indvævede i hverdagslivets strukturer og praksisser og der findes ikke et inden for og uden for medierne. Dette skyldes at teknologien er noget der er til stede og kan bruges, hvor og når som helst.  Dette medvirker til et samfund, hvor børn i dag er meget vant til at have adgang til mobile, internetkoblede og lokationsbaserede medier. Dette medfører, at de kan navigere og orientere sig på baggrund af dem. Udviklingen har gjort, at det gamle kort, man engang brugte til at finde vej med, er blevet erstattet af nutidens gps i telefonen.    Vi befinder os i et samfund, hvor børn ikke skelner mellem bøger og film, så længe historien er god. De foret...

  I denne undervisning har vi arbejdet med at undersøge vores brug og design af vores mobiltelefoner. Vi er afhængige af vores mobiltelefoner, vi får lyst til at tage mobilen op af lommen og trykke ind på den flere gange i timen. Vi skal lige checke og scrolle. Er vores teknologi designet på en uhensigtsmæssig måde, eller er det vores egen brug af mobilen, som gør, at vi bliver afhængige? I en kommende hverdag som lærere, hvor vi kommer til at bruge teknologi i undervisningen samt være sammen med vores elever i mange timer hver dag, kommer vi til at være forbilleder for mange børn i vores omgang med teknologien.  Vi har ikke lyst til at forkaste alt brug af teknologi, men vi kan samtidig mærke, at den har uhensigtsmæssige konsekvenser for os.  Filosoffen Don Ihde (1990) beskriver, at teknologien kan have intentionalitet ligesom os mennesker. Netop teknologien spiller en aktiv rolle i relationen mellem mennesker og deres verden - de kan på sin vis determinere, hvordan v...

Vi har i denne opgave arbejdet med kunstig intelligens og maskiners sprog, og i denne forbindelse prøvet en chatbot. At arbejde med robotter og kunstig intelligens kan give indsigt i menneskers kommunikation og give anledning til etiske debatter, som kan engagere eleverne.  Debatten kan tage udgangspunkt i forsøget “Turing Test”, som blev udtænkt i 1950 af Allan Turing. Det gik ud på, at en mand skulle have en masse samtaler med mennesker gennem chatbeskeder. En af dem skulle være en computer. Så snart manden ikke kunne gætte, hvem der var en computer, ville computeren have kunstig intelligens.  Programmører har lige siden prøvet at udvikle chatbotter, som kunne bestå turing-testen. Det, maskinerne skulle vise sig at have mest svært ved, var at snakke “det menneskelige sprog”.  I en normal menneskelig kommunikation vil personerne i en samtale overholde høflighed- og samarbejdsprincippet. Dette brydes samtidig hele tiden, mere eller mindre bevidst. Samarbejdsprincippet han...

  I undervisningen snakkedede vi om, hvodan mennesker er forskellige fra maskiner. Herunder at menneskers kreativitet har begrænsninger, der er altid en kilde til inspiration eller nogle rammer for tænkningen. Vi brugte tilfældighedsprincippet til at skrive et digt. Vores team skrev otte sætninger med  “hvis….”, et andet team skrev otte sætninger med “... så”. Dette samlede vi til et fælles digt, uden at vide hvilket tema eller ideer det andet team havde. Vi blev enige om, at digtet kunne handle om et parforhold, der går i stykker under corona.   "Hvis mælken er sur, så børst dine tænder Hvis du spiser en gulerodskage, så flyt dog Hvis jeg ikke når at gøre mig klar, Så kan du lære det Hvis du gik fra mig, så tag mit hjerte"

  Vi fik til dagens undervisning tildelt opgaven at sidde med i en arbejdsgruppe som danskfaglige, der er nedsat af en skole, som står foran et stort byggeprojekt. Projektet handler om at skabe faglokaler til undervisning fremfor, at alle elever skal undervises i deres eget lokale efter hjemmeklasseprincippet. Vi har arbejdet med designet af et danskfagligt lokale til 4. klasse efter at have læst artiklen “Klasselokalet er en forældet idé”. Hovedeidéen er, at elever lærer bedre, hvis de ikke bliver undervist i det samme lokale i alle fag. I en undersøgelse fra 2010 svarer 86% af eleverne fra 5-9 klasse på en københavnsk privatskole, at de foretrækker skolens faglokaler til at arbejde og modtage undervisning i. Vi har brugt CoSpaces til at illustrere vores design. Vi benytter designprocescirklen til at illustrere og reflektere over vores proces. Vi har observeret en designudfordring, som bliver præsenteret i artiklen. Udfordringen handler om, at faglokaler viser sig at være bedre if...