I denne uge har vi arbejdet med teknologiens indvirkning i vores hverdag. Der findes en fortælling om, at robotterne overtager. De kommer til at erstatte mange forskellige funktioner i vores samfund og til sidst har vi som mennesker ingen jobs. Denne fortælling kommer frem i mange science fiction film og serier fx Wall-E, I Robot og Westworld. Også i virkelighedens verden er der blevet talt om dette emne med begrebet disruption, som betyder forstyrrelse, afbrydelse eller sammenstød, men som vi i overført betydning bruger som et begreb for, at arbejdspladser nedlægges, fordi produktionen omlægges, ofte pga ny teknologi (Fibiger 2020: 142). I 2017 blev der af daværende regering nedsat et disruptionsråd, der skulle gøre danskerne klar til fremtiden ved at se på, hvor teknologier vil påvirke det danske arbejdsmarked (Fibiger 2020: 143). Denne fortælling kan virke skræmmende for mange mennesker - især i uddannelsessektoren. For uddanner man sig til et liv i arbejdsløshed? Og hvilken virkeli...

Vi har i denne uge stiftet bekendskab med at programmere. Og til vores store overraskelse var det ikke helt så svært, men faktisk enormt sjovt, kreativt og lærerigt! Vi brugte programmet Scrath, som er et blokprogrammeringsprogram, der gør at programmeringen bliver simpel og visuel. Det er noget, vi sagtens kan se stort potentiale i at bruge i folkeskolen med elever. Men spørgsmålet er med hvilket formål, vi som lærere ville bruge programmet?  Man snakker om to metadiskurser, der omhandler med hvilket formål, vi bruger teknologi på uddannelsesområdet (Holm et. al 2019). Den ene er den politisk-etiske diskurs og handler om børn og unges dannelse som mennesker og borgere til at kunne arbejde, begå sig, deltage og samarbejde samt være kompetente medskabere af et demokratisk samfund, hvor teknologier har en dominerende rolle. Den anden er den økonomisk-pragmatiske diskurs og handler om, at vi skal uddanne elever indenfor teknologi for at kunne imødekomme den digitale udvikling, så de k...

Ved denne undervisningsgang har vi arbejdet med computationel tækning, og hvad er nu det for noget? Vi er lærerstuderende med hovedfag i dansk. Vi elsker sjove ord, grammatik og spændende tekster. Vi kan på første år dog ikke blot nørde vores store interesse for danskfaget, men vi skal også igennem faget teknologiforståelse, hvor vi i denne uge blev introduceret for emnet computationel tænkning. Indenfor dette emne indgår begreber som modellering, algoritmer, datasæt, fejlsøgning og programmering. Dette gav sved på panden for humanister som os. Men hvorfor skal lærerstuderende lære om computationel tænkning? Og hvad har det af relevans for lærere? Er det at drive skole nu også at lære eleverne at kunne kode? Vi fandt dog ud af, at vi ikke behøver at kunne kode med Python og Java for at arbejde med computationel tænkning, men at man kan komme frem til mange etiske diskussioner gennem arbejdet  med denne tænkning. Begrebet defineres helt enkelt af Lars Christian Clausen på EMU, som d...

Til dagens undervisning havde vi om den digitale mobning. Spørgsmålene “Hvad kendetegner særligt digitalt mobning? Hvordan hænger sociale og digitale fællesskaber sammen og hvordan relaterer de to sig til digital mobning? Hvordan kan man som lærer prøve at skabe fællesskaber, hvor der ikke sker digital mobning?” var fokuspunktet. Digital mobning er en af de mest udbredte former for mobning i nutiden. Flere og flere unge vokser op og har enten været udsat, bidraget til, eller kender nogen der har været ude for mobning over sociale platforme. I samfundet idag er sociale medier en stor del af hverdagen og vi ser tusinder af opslag fra de folk vi følger eller associere os med. Dog så har folk en tendens til at skulle udstille og gøre grin med dem som måske ikke ser ud eller følger “normen”, dette kaldes digital mobning hvilket er en af de store grunde til mange unge laver selvskade, begår selvmord samt meget andet. Dette er en let beskrivelse af det, for der findes mange former for digital...

  Video: Denne video viser, hvordan kommunikation er meget vigtigt at have fokus på  Til denne undervisningsgang har vi arbejdet med hvordan børn lærer og leger med medier.  Ifølge Johansen (2014) bruges medier til en lang række processer både i forhold til identitetsdannelse, relationer, læring og leg. Medier er indvævede i hverdagslivets strukturer og praksisser og der findes ikke et inden for og uden for medierne. Dette skyldes at teknologien er noget der er til stede og kan bruges, hvor og når som helst.  Dette medvirker til et samfund, hvor børn i dag er meget vant til at have adgang til mobile, internetkoblede og lokationsbaserede medier. Dette medfører, at de kan navigere og orientere sig på baggrund af dem. Udviklingen har gjort, at det gamle kort, man engang brugte til at finde vej med, er blevet erstattet af nutidens gps i telefonen.    Vi befinder os i et samfund, hvor børn ikke skelner mellem bøger og film, så længe historien er god. De foret...

  I denne undervisning har vi arbejdet med at undersøge vores brug og design af vores mobiltelefoner. Vi er afhængige af vores mobiltelefoner, vi får lyst til at tage mobilen op af lommen og trykke ind på den flere gange i timen. Vi skal lige checke og scrolle. Er vores teknologi designet på en uhensigtsmæssig måde, eller er det vores egen brug af mobilen, som gør, at vi bliver afhængige? I en kommende hverdag som lærere, hvor vi kommer til at bruge teknologi i undervisningen samt være sammen med vores elever i mange timer hver dag, kommer vi til at være forbilleder for mange børn i vores omgang med teknologien.  Vi har ikke lyst til at forkaste alt brug af teknologi, men vi kan samtidig mærke, at den har uhensigtsmæssige konsekvenser for os.  Filosoffen Don Ihde (1990) beskriver, at teknologien kan have intentionalitet ligesom os mennesker. Netop teknologien spiller en aktiv rolle i relationen mellem mennesker og deres verden - de kan på sin vis determinere, hvordan v...